Sider

lørdag den 27. december 2014

DIY: Hæklet mistelten


Opskrift på hæklet mistelten - kun til privat brug

Min mistelt er hæklet i alm. grøn bomuldsgarn sammen med en tynd guldtråd fra stof og stil (klik her). Der går ca 1 nøgle garn af 50 g og ca 1.5 rulle guldtråd til en mistelten magen til min.

Gren: 

Hækl omkring ståltråden for at lave en gren. OBS - når du laver en gren med forgreninger, så lav det hele i ståltråd først og hækl omkring de enkelte forgreninger på følgende måde:

Bøj enden af ståltråden så det hæklede ikke falder af
Fang tråden ovenover
Så du har to løkker på nålen
Og træk igennem begge løkker med tråden. Det er en alm fastmaske hæklet omkring ståltråden.
Hækl forbi forgreningerne
Så du har hæklet en hel gren i et stykke og nu skal du hækle de enkelte forgreninger for sig.

Dette gøres ved at starte inde ved grenen ved at lave en kædemaske i masken tættest på forgreningen.

Hækl videre rundt om ståltråden ligesom før. Bøj enden af ståltråden så det ikke falder af grenen. Den bukkede ende bukkes udenpå det hæklede. Når bladene monteres, syes der bagefter rundt om det bukkede ståltråd så det ikke er synligt længere.

Blade:
Bladene hækles for sig, der hækles en kile på det ene blad, de syes sammen to og to og syes på enden af grenene.

Opskrift på blad: 
10 lm
vend med 1 lm
1 hstg i de første 4 lm
1 stgm i de resterende 5 lm 
Vend med 2 lm
Hækl videre på den anden side (start i samme m som du lavede den sidste stgm i)
1 stgm i de første 4 m
1 hstg i de resterende 4 m
(Maskerne skal være overfor de samme masker på den anden side, så man får et symmetrisk blad).

Klip af, men lad et godt stykke garn være til rådighed

Når to blade er hæklet, hækles en kile på det ene blad i enden på følgende måde: 1 km, 1 hstgm og 1 stgm. Det syes sammen med det andet blad. Dette gøres for at bladene sidder lidt skråt sammen og en bedre hængeeffekt opnås end hvis man blot syede de to blade sammen. Sy bladet på forenden af grenen. Afslut med at sy rundt om det bøjede ståltråd forenden af grenen for at skjule dette.

Lav så mange grene du synes eller orker. Jeg lavede også nogle enkelte lidt mindre blade efter samme princip og syede på på midten af nogle grene. Kan måske skimtes på billedet øverst.
Sy bær på hvor det ønskes. Jeg har anvendt små hvide perler til dette.

Bind grenene sammen og sæt en sløjfe omkring. Nu har du en mistelten du kan bruge år efter år.
Håber I kan få glæde af opskriften selvom den kommer lige efter jul.

Jeg vil blive glad hvis I vil linke tilbage til mig og min blog hvis I bruger opskriften eller bruge hashtagget #fingernemdesign hvis I deler billeder med denne på Instagram.

God fornøjelse med hækleriet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!