lørdag den 27. april 2013

DIY: Lav din egen smukke pude


Som lovet kommer en DIY på smukke puder, så du kan lave din egen.

Du skal bruge følgende:
4 forskellige farver bomuldslærred
Skabelon, ignorer at lægge mod fold - det skal du ikke!
Saks eller evt. rulleskærer og skærebræt.
Pipingbånd, købt eller hjemmelavet.
Knappenåle
Symaskine

Step 1
Skær/klip i alt 18 trekanter ud. 2 af farverne vil der være 5 af og 2 af farverne vil der være 4 trekanter af.

Step 2
 Tag dine 18 trekanter og læg dem op i et tilfældigt mønster. Læg mærke til hvilken vej de vender her på billedet! Tag et billede (det er super godt at have senere)

Step 3
Sy nu alle trekanterne sammen 2 og 2, ret mod ret.

Step 4
Nu har du 9 firkanter. Det her step må IKKE springes over!

Pres dine sømme ud på alle 9 firkanter.

Step 5
Find dit billede frem og se hvilke firkanter som skal syes sammen. Sy to sammen først. Sørg for at de to folder rammer hinanden præcist. Sæt knappenål for at sørge for den bliver hvor du ønsker den.

Step 6
 Sæt endnu en på. Husk at vær opmærksom på hvilken vej stregerne vender.
Dette gøres for alle tre rækker, så du har tre rækker med 3 firkanter.

Step 7
Pres sømmene på alle tre baner

Step 8
 Sy to af banerne sammen ret mod ret. Der er tre steder du skal være meget opmærksom på! Det er på billedet nedenunder første syning, anden syning og tredje syning du syer henover. Sæt knappenåle for at sikre at syningerne sidder lige overfor hinanden. Det er altså her detaljerne i puden sker!

Step 9
Sy den sidste bane på samme måde sammen med de andre. Pres dine sømme. Nu har du forsiden af puden.


De sy-kyndige kan nok klare resten nu med at få sat kantbånd og bagside på.
Er du ikke en af dem? Så kig ind forbi i morgen, der viser jeg hvordan resten af puden syes.

6 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tusind tak :) Der kommer lidt mere de kommende dage.

      Slet
  2. Det må jeg altså prøve en dag ;-)

    SvarSlet
  3. Takk for super inspirasjon! Men er det ikke lettere å skjære firkanter og så dele dem på skrå til trekanter? Ser for meg det er hurtigere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg overvejet, men er ikke sikker på at jeg kan lave hjørnerne skarpe nok! Kh

      Slet
  4. Tusind tak for en meget fin DIY :)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!