onsdag den 16. januar 2013

Hvor du fra?

inspireret af søde Libbie

Jeg er født og opvokset i den københavnske forstad Vallensbæk.


Vallensbæk er - så vidt jeg ved - en af de eneste kommuner som undgik kommunesammenlægningen for kommuner med indbyggere under 20.000 - alene pg.a. af deres gode økonomi. Og dermed også populært kaldt Vestegnens smørhul.

Derudover ligger den i midten af "de hårde byer" Ishøj, Albertslund, Tåstrup og Brøndby.
Når jeg kalder det "de hårde byer" så er det blot fordi at folk altid kigger chokeret når man nævner eksempelvis Albertslund. Er det ikke der man går med jernrør i baglommen og folk bliver stukket ned på åben gade??
Åh gud. Det er faktisk en fantastisk social og kulturel by.
Nok om det.

Byen strækker sig fra nord til syd - og forskellen er stor. Nord er et kæmpe villakvarter med cykelstisystem overalt - jeg har aldrig krydset en vej til skole eller fritidsordning, svømmehal osv.
Syd er anderledes - og jeg er ikke vokset op her. 
Men der ligger stationen, stranden, havnen osv.

I midten ligger landsbyen.
Og her ligger vores gamle kirke fra omkring 1100-tallet

 Her startede jeg som kirkesanger i 5. klasse og holdt op for ganske få år siden.
Her er jeg døbt og konfirmeret. 
Her er mine bedsteforældre begravet.
Her er mine 3 nevøer døbt og mine mindre søskende er døbt og konfirmeret her også.

Kommunen mangler intet. 
Den lokale svømmehal var mit store tidsfordriv de første 6 år af min skolegang, som elitesvømmer (det kaldte de det altså).
Senere trak badmintonen i det lokale idrætscenter.

I 2005 startede jeg i gymnasiet - også uden at krydse en vej, i Albertslund.
Jeg forlod flækken i 2008 til fordel for København for at studere.
Og her sidder jeg i dag - snart færdig som ingeniør i den lækreste lejlighed.

Men der er ingen tvivl, jeg drømmer om at mine børn skal vokse op i den skønne by, Vallensbæk.
Trygheden, hele min familie, mine nevøer og alt hvad der følger med!

2 kommentarer:

  1. Hyggeligt at læse :o)
    Jeg er fra Rødekro, og har lavet et lignende indlæg, du er velkommen til at kigge forbi.
    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Sjovt at læse om, hvor du er fra. Vi er jo opvokset i byer ikke så langt fra hinanden :0) Til forskel fra dig, så bor jeg nu i min fødeby..

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!