Viser opslag med etiketten Pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pude. Vis alle opslag

onsdag den 28. august 2013

En ny pudemodel

I går fik jeg udviklet en ny pudemodel, som allerede er i salg. Den måler ca 40 x 35 cm og fås i alle de samme farver som de andre puder, se mere her.

Den første er syet i som den nye farvekombination 'Sofie' og er allerede solgt.
Du bestiller ved at sende mig en mail på s082831@gmail.com



Selvom jeg ikke var på toppen i går heller, så har jeg næsten færdiggjort et stort projekt som jeg glæder mig til at vise jer en af de kommende dage.

mandag den 26. august 2013

Sygdom og lidt bestillinger

Jeg har været skidt, op og ned den sidste uge, mit hoved er ikke glad. Til gengæld sker der mange dejlige ting alligevel.
Jeg har fået en fantastisk invitation i dag, som jeg glæder mig rigtig meget til (mere om det senere).
Jeg har fået lavet et par bestillinger.
En ny pude har fået navnet Sofie. Den er en byttehandel med Sofie, som har en lille ting til min kommende nevø. Det var svært at fange farverne her til aften, men håber de kan fornemmes. Den består af mørke blå, mint, lysegrå og støvet blå.


Den mørke blå er mere kobolt blå i virkeligheden og den grå er mere grå end råhvid som her.

Der røg også en lagkagepude igennem maskinen
Den består af mørk lilla, lyserød, mørke blå, råhvid, stærk pink, sort, mint og solgul.

Salget af øreringe og hårspænder på høstmarkedet gik ikke særlig godt, så nu er nogle af dem pakket som små gaver til veninder og bekendte. Du kan dog erhverve dig et par for 15 kr. og der er stadig også et par sløjfer til salg. Yderligere har jeg en lille giveaway på Instagram hvor du kan vinde to par øreringe og to neon sløjfer hvis du deler mit billede derinde (der er ikke mange deltagere endnu - så der er gode chancer). Jeg trækker en vinder onsdag kl 22.


torsdag den 18. juli 2013

Børnepude

Der er også kommet en lille børnepude, ligesom de store grafiske puder.
Den måler ca. 30 x 30 cm og koster 120 kr med kantbånd.

Den blev bestilt sammen med en smuk josefine pude og er på vej til den nye ejer.

onsdag den 17. juli 2013

En pude uden kantbånd

Jeg har lavet en ny kombi, som jeg har kaldt Selma. Den er uden kantbånd og en lækker blanding af mint, hvid, grå og sort. Den er sendt afsted til vinderen af min giveaway. Den kan også bestilles og koster 150 kr uden porto (Porto er 30 kr.)

mandag den 1. juli 2013

Nye priser for puder

Jeg har syet en hel masse puder - så tusind tak for alle jeres bestillinger.
Desværre må jeg indse at prisen nok er en tand for billig hvis det skal løbe rundt for mig - og det skal det helst!
Derfor har jeg valgt at "udvide" med en ny model som stadig er til samme pris som før.

Det er stadig den samme model, men uden kantbånd. Ønsker man kantbånd lægges 20 kr oveni.

Jeg sætter derimod prisen på den runde pude lidt ned som kompensation.

Priserne er som følger:

Smuk pude uden kantbånd 150 kr (180 kr inkl forsendelse)
Smuk pude med kantbånd 170 kr (200 kr inkl forsendelse)
Rund lagkagepude 120 kr (150 kr inkl forsendelse)

Og så lige et billede af en ny kombination med nogle af de nye farver - her solskinsgul, lys og mørk orange. Modellen hedder Gitte.

"Gitte"

Dem som allerede har bestilling hos mig er selvfølgelig ikke omfattet af prisændringerne.

lørdag den 29. juni 2013

Rund pude i friske farver


Til min dejlige veninde jeg har kendt siden jeg var 6 mdr gammel og som er blevet færdig som lærer!

tirsdag den 18. juni 2013

Åben for bestillinger

Jeg har igen åben for bestillinger - og der kommer nye spændende kombinationer - men man kan jo altid selv sammensætte også.
Du kan se farver og kombinationer her og du bestiller ved at sende en mail på s082831@gmail.com

mandag den 27. maj 2013

Mig-tid

Jeg fik en 7'er til eksamen i dag, og efter emnet jeg trak, er jeg godt tilfreds.
Jeg har haft mig-tid efter eksamen, bare uden at glo på computeren eller i en bog. Eller nej, jeg har kigget i min bestillingsbog. Der er en hel del som skal igennem maskinen når sommerferien snart melder sig. Jeg fik lavet et par puder, og det er nogle sprøde kombinationer, som jeg håber I stadig gider kigge lidt på. Jeg smider dem også på den nye fane for puder herinde - der ligger kombinationer, som folk har bestilt - man kan købe sådan eller lave sin helt egen.



Her kan man fornemme den pinke, som er hammer svær at fange med kameraet.

Og tak for alle jeres mail ang. vores blogtræf. Alle pladser er besat og vi glæder os hammermeget!

fredag den 24. maj 2013

Giveaway #Fingernempude

Det er fredag, her er ingen udsigt til weekend de næste 3 uger. Eksamen om hjørnet, projekt om det næste hjørne. Jeg vil være særdeles fremværende.

DERFOR skal I forkæles lidt.
Jeg trækker lod om en valgfri Fingernem smuk pude - du vælger selv din helt egen unikke kombination.



Du skal gøre følgende:
1 lod Smid en kommentar herunder (Du skal være fast læser for at kunne deltage - enten på Bloglovin eller google Reader)

Du kan få ekstra lodder ved:
3 ekstra lod Del billedet på Instagram og tag @fingernem89 og #fingernempudegiveaway (Husk at følg mig på IG også - så du kan se når du har vundet)
1 ekstra lod Følg min nye blogside på Facebook her
1 ekstra lod Del på din blog (enten som indlæg eller blog-roll)

Husk at skriv hvor mange lodder du deltager med og hvilke! Du kan i alt få 6 lodder.

Jeg trækker vinderen den 17.juni


tirsdag den 21. maj 2013

Lidt om bestilling af mærker

Jeg har fået en del henvendelser med spørgsmål omkring bestilling af mærker.
Først et billede af det første mærke som er blevet syet på - på en smuk pude selvfølgelig!
Puden er en smuk kombination af stærk pink, mint, hvid og lys gul.

Nu til spørgsmålet: Hvordan har jeg både bestilt sort og hvide mærker?
De sorte er bestilt fuldstændig efter denne guide.
De hvide har jeg købt hos samme forhandler - der var en med 90 styks. Det er lidt forvirrende med de hvide, for man kan ikke vælge størrelse på samme måde som de sorte. Jeg tog chancen og valgte størrelsen 1 1/2 (Link til de hvide med 90 styks her).
Jeg skrev i kommentarfeltet, hvor man også angiver sin skrifttype at de hvide skulle være samme størrelse som de sorte på 1 1/2 x 5/8.
Jeg fik de samme størrelser - så svære var det heller ikke. Ellers er jeg sikker på at man kan kontakte køber igennem etsy - jeg oplevede hvert fald kun positivt omkring købet - og som allerede nævnt fik jeg en mail om en oprettet samtale på etsy hvor jeg skulle validere designet af mit mærke inden det blev printet.

Betalte du porto 2 gange?
Nej, jeg købte dem jo hos samme forhandler, så den sætter kun en gange porto på når det hele er kommet i indkøbskurven.

Hvis I har flere spørgsmål, så skriver en kommentar eller send mig en mail.

mandag den 29. april 2013

Når lillebror bliver 16 år

Og ønsker sig nogle af mine puder i gave, ja så skal han da have det! (Og de faldt heldigvis i god jord!)



Der kommer hele tiden nye smukke kombinationer, som folk bestiller. Har lige fået en spændende en jeg glæder mig til at sy - og vise. Så håber I kan holde ud at se på dem stadig. Forhåbentlig kan de inspirere til smukke kombinationer I selv kan sy, og ellers tager jeg stadig imod bestillinger. Tiden er dog lidt mere knap, da det snart er eksamenstid.

onsdag den 10. april 2013

Flere puder

Mine puder sendes disse dage rundt omkring i landet - og man hvor det glæder mig!
I skal lige se den her kombination også - som er meget klassisk.
Den er netop landet hos Josefine.
Den består af sort, hvid, mørkegrå og den nye lysegrå farve.
Den har sort bånd og grå bagside - så lækker!


onsdag den 3. april 2013

Pude bestillinger

Efter jeg åbnede for bestillinger af mine smukke puder (jeg kalder den bare smuk pude - for det er den altså!) har jeg modtaget et par bestillinger - det gør mig glad at andre kan lide mit arbejde!
Der er nu 17 farver at vælge imellem (de to nye er en skrigende pink og en smuk lysegrå) - der kommer billeder af dem snarest.
Indtil da kan I nyde de kombinationer bestillingerne byder på. Så skal der bare købes mere pudefyld og så kan de komme afsted :)