Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag

søndag den 13. januar 2013

Brownie med vanilje/hvid chokolade frosting

lavede jeg i dag
Mums.
Jeg har en hjemmeside jeg gerne vil anbefale alle jer som ikke er på kur eller som bare vil lave en VIRKELIG god kage.
Har prøvet en del af hendes opskrifter - den ene bedre end den anden

Den jeg brugte i dag er denne og denne.



mandag den 12. november 2012

Lækre hindbær-vanilje muffins med chokoladestykker og frosting

lavede jeg til min søde studiegruppe i dag.
De smagte rigtig godt!
Find opskriften her.

God aften til jer derude!

søndag den 21. oktober 2012

Raw food brownie

I dag har jeg lavet raw food brownie, som skal nydes med 3 af mine dejligste veninder i morgen til middag hos mig :)
Opskriften fandt jeg hos Karen.


Glæder mig til at vise jer lidt resultater fra omrokeringen i lejligheden, når den altså finder sted.
Indtil da, står den bare på oprydning i stor stil.
Der skal nemlig være plads til min kæreste, inden længe forhåbentlig :)


lørdag den 29. september 2012

Vanilje-Æble snegle med et strejf af kanel

Det lavede jeg i går, og mums de blev gode!
Opskriften fandt jeg her.
Jeg erstattede mælkepulver med 1/2 dl mælk og omkring 100 g mere mel i.
Vaniljecreme - der brugte jeg Dr. Oetker Kagecreme - og det fungerede rigtig godt!



En virkelig god dej, husk at ælte 20 min, det gør hele forskellen!
Godt med kagecreme!
Mmmh.



Velbekomme og dejlig lørdag derude!

tirsdag den 4. september 2012

Små jordbærtærter

Her kommer opskriften på de små jordbærtærter, jeg lavede til min fødselsdagsfest.

Opskriften er til ca 30 stks.

Først laves dejen til bundene:
300 g hvedemel
200 g KOLDT smør
6 spsk florsukker
(2 æggeblommer)

Jeg puttede mel, koldt smør i min røremaskine og det sammen. Derefter puttes florsukker i. Mit hang godt sammen her, men hvis ikke det gør, kan det samles med 2 æggeblommer.

Put dejen i en plastik pose i køleskabet i ca 1/2 time.

Lav små kugler af dejen og tryk dem flade på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader indtil de er let gyldne i kanten, men ikke brune! For så smager de brændt.
De skal se sådan ud:



Imens de bages eller før, laver du cremen. 
Den består af:
1/4 liter piskefløde
1 brev kagecreme
1/2 liter mælk

Lav kagecremen ved at blande pulveret og mælken og lad den stå i 10 min.
Pisk imens piskefløden til lækker flødeskum.
Vend forsigtig de to ting sammen - så den beholder sin luftighed.

Skyl jordbærerne.


Smelt 100 g mørk chokolade og fordel det på bundene

Lad det tørre. Det kan godt tage et stykke tid og derfor kan bundene med fordel laves et godt stykke tid i forvejen!

Inden du skal spise kagerne - helst lige inden!
Tag en bund, put en god klat creme på, skær 3 jordbær over og anret det flot:

Så er det bare at sætte tænderne i dem!

Spørgsmål besvares gerne!


fredag den 13. juli 2012

Fantastisk bumsekur

Ja, du læste rigtigt! Bumsekur.
Jeg har fundet et mirakelmiddel imod bumser på lår, baller, ryg, hvorend på kroppen (tror dog ikke ansigtet har godt af det, måske kun hvis man har lidt på kinderne?)

Så kom der også lidt skønhed ind på bloggen.

Her er opskriften på din nye bedste ven:
(Så vidt jeg har hørt kommet tippet fra en bog af Ole Henriksen, men hæng mig ikke op på det)

Du skal bruge:
1 dl havsalt
1/2 dl kogende vand
25 cl æblecidereddike

Det er jo til at overkomme.

Opløs saltet i vandet. Tilsæt de 25 cl æblecidereddike (fås bl.a. i SuperBest).
Opbevar blandingen i eksempelvis en glasflaske med prop.
Smør området med bumser morgen og aften med en vaskeklud vædet godt med blandingen.
Du vil se resultater indenfor meget få dage! Det garanterer jeg.
Det kan godt lugte lidt ved påførelsen, men dette går hurtigt over. Lad blandingen tørre på huden, den skal ikke vaskes af med det samme. Lad den evt. sidde aftenen før til du går i bad næste morgen, og påfør ny blanding efter badet. 

mandag den 14. maj 2012

Roses kanelkage

Jeg kender en sød pige, som hedder Rose. Hun bager den bedste kanelkage! Jeg har engang fået lov at få opskriften, og den er guld værd. Så hvis du elsker kanelkage, så skulle du prøve den her.

Min ene bror er æggeallergiker og er derfor meget kage han ikke må få. Den her fik han dog i går, den er nemlig uden æg, og han elsker den, så det er altid dejligt når man finder en kage han må spise uden at skulle have hans egen udgave af den.

Opskriften er:
125 g smeltet margarine
400 g sukker
1/2 liter kærnemælk
4 tsk kanel
2 tsk bagepulver
400 g mel

Det hele blandes sammen. Kagen bages på 200 grader i ca. 30 min.

Glasur (en skøn mokkaglasur som passer perfekt til kagen):
50 g margarine
250 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
4 spsk stærk kaffe
1 spsk kakao

Alle ingredienser puttes i en gryde og varmes sammen indtil det hele er smeltet. Lad det afkøle - så skal det nok blive tykt nok!

Det bliver vist ikke nemmere at lave en af de bedste kager jeg kender.

Mums, velbekomme.