Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag

tirsdag den 15. marts 2016

Dåb #1 - Invitationer

Invitationerne til dåben var personlige og alligevel ret nemme og uden for meget krea fra min side af.

Der var tilbud på "julekort" i december så det udnyttede vi og bestilte en stak invitationer med billeder af Josephine på. Billederne blev taget hjemme på stuegulvet af mig med mit spejlreflekskamera.



De blev printet med tekst og det hele og kom med tilhørende kuverter til, sendt til døren - det eneste vi skulle tilføje var navn og så navn og adresse på kuverten. Det var en super løsning, og jeg ved mange af gæsterne nød billederne i månederne op til dåben.

De kan købes mange steder efterhånden og der findes mange skabeloner til at sætte layoutet op derinde. Det er klart en løsning jeg vil gøre brug af igen.


Vi fik bestilt lidt ekstra, så der var også var plads til at få printet et par julekort i samme omgang!


søndag den 29. september 2013

Bogstavstempler

De er fra Tiger og er netop i butikkerne igen. Du får både en rød og en sort stempelpude og synes de er geniale - især til lige at lave et hurtigt kort

(billedet er lånt her)


søndag den 2. juni 2013

1 års fødselsdag

Jeg skal til 1 års fødselsdag hos min lille nevø senere. Han får mine patchwork bolde, som har været god afstressning for mit projekt. 3 stks er det blevet til. Se mere om boldene her og her.

Pixi-bogs etui'et syede jeg for længe siden til ham, men han har været lidt for lille indtil nu.

Bukserne aner jeg ikke om han kan passe. Vi købte dem i Bangkok sidste sommer, og anede ikke hvor lang han ville være når det blev sommer igen. Og så aner jeg intet om børnestørrelse (og det er utroligt svært at spørge asiatere til råds, deres børn kan jo ikke måle sig med de nordiske - i hvert fald ikke størrelsesmæssigt!).

Og et kort skal han selvfølgelig have! Det er så vigtigt for mig, fordi jeg synes det er det bedste at have noget man kan gemme fra dagen og have resten af livet. Lille hint til et indlæg som snart er på trapperne, i samlermani-gruppen.







tirsdag den 14. maj 2013

Weekenden og alt det andet

Her er stille, meget stille. Jeg skal aflevere mit projekt om en måned, jeg skal til eksamen om 14 dage. Jeg tilbringer min tid i soveværelset ved min lille arbejdsplads.

Så var der endnu et billede af det nye soveværelse, som bare overhovedet ikke er færdigt endnu!

Lidt billeder fra den forgangne weekend.
Lørdag var kæresten på Røsnæs og fiske - og de fangede rent faktisk noget denne gang.
En stor ørred og tre hornfisk.

Så vi fik ørred til aftensmad, stopfyldt med persille fra vores fantastiske grønthandler (Østerbro bazar kan anbefales til dem som måtte bo i nærheden).


Søndag var det jo mors dag. Jeg havde fri fra arbejde, og tog ud til min mor på cykel (en god 20 km hver vej) med pakken under armen. Hun er bidt af Greengate og fik to fine skåle i den nye serie (som jeg har glemt hvad hedder). Hun fik selvfølgelig også det obligatoriske kort, som næsten altid følger med gaver fra mig af.
Fik ikke taget et billede af det færdige, men der kom flere blomster og foroven stod der: VERDENS BEDSTE MOR med guld tusch.

Vi var også forbi mine nevøer, som jo bor tæt på mine forældre nu. De havde ladt rabarberen gro, for den mellemste skulle have frugt med om mandagen til børnehaven - og de gider altså godt lave rabarbergrød - mums!
Så her er de på vej, den mellemste og den mindste - som lige er startet i vuggestue, han fylder et år om 14 dage, og kan altså bare gå rundt, og så peger han konstant!




søndag den 7. oktober 2012

Hjemmebiograf

I næste uge er det efterårsferie, og hvad I måske ikke ved om mig - endnu - er at jeg er en del af en stor dejlig søskendeflok.
Jeg har faktisk hele 8 søskende og ja:
- De er alle sammen ægte, fra de samme forældre
- Vi er ikke af nogen bestemt religiøs overbevisning
- 6 af dem er mindre
- Vi er 5 piger og 4 drenge
- og vi har ALDRIG manglet noget som helst
(JA de her spørgsmål er nok dem jeg oftest har fået i denne sammenhæng, 
så I får svarene på forhånd :) )

Derfor har jeg inviteret mine mindre søskende til hjemmebiograf-hygge hos mig.
Vi bliver 6+2 kærester + mig selv og min kæreste (billetkontrolløren!)
Det bliver skide hyggeligt!
Jeg sendte dem et brev med billetterne i. 
Dem har jeg selvfølgelig selv kreeret.


Hav en dejlig søndag!