tirsdag den 23. april 2013

Whiteboardtavle

For god ordens skyld.
I august måned 2012 lykkedes det mig at slette alle bloggens billeder!
Det var ret surt og alle de gamle indlæg er ubrugelige. Det har ærgret mange.
Derfor har jeg forsøgt at rydde op i mange af dem, og nogle vil blive udgivet igen.
Enten med de gamle billeder, nogle helt nye eller en god blanding.
Jeg tror på at der er kommet nye læsere som vil have glæde af dem og de gamle læsere kan klare at se dem igen.
Hvis ikke, så giv mig besked!

Her er det første af slagsen.
En smart ugekalender

En ugekalender, der giver overblik over aftaler alle ugens 7 dage (eller madplanen!)
Køb en ramme i ønsket størrelse (Min er en RIBBA ramme fra IKEA) samt noget farvet papir (Mit er fra Søstrene grene, her har de mange forskellige designpapirer til ingen penge. Tapet kan også bruges (Det lyserøde blomstrede er tapet)). 
Klip 7 lige store stykker papir i rammens fulde bredde og længden/7 (sjovt nok). 
Indsæt dem og hæng den op på væggen. 

Min hænger i gangen over den smukke Ejvind A. Johansen taburet, der er malet mintfarvet.
Her kan man tage sine sko af og på.

Husk, brug rigtige whiteboardtuscher på den, ikke permanente tuscher! Ellers må din uge forblive den samme for evigt.

1 kommentar:

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!