I går var der et tema i godmorgen danmark som før har strejfet mig og som forargede dybt.
Det handlede om børn med Down's syndrom og om hvorvidt man skal vælge dem fra eller til, når man får det oplyst.
Der var et rigtig fint indlæg fra en overlæge, som fortalte om problematikken og det var så fint, synes jeg. Hun viste virkelig hvordan de arbejder med problemstillingen når folk stilles over for det valg.
Derefter var der et indlæg med tre forældre som alle havde børn med Down's syndrom i 4-5 års alderen.
De fortalte om hvordan de havde reageret da det fandt ud af det osv. Det var i og for sig også ganske fint.
Til slut stilles en af dem spørgsmålet (de havde først fundet ud af at barnet havde down's da det var 3 mdr): Hvis du ville havde vidst det noget før - ville du så have valgt dit barn fra?
WHAT? Det kan man bare overhovedet ikke spørge om! Hvem fanden ville vælge et barn som eksisterer og har eksisteret i 4,5 år fra? Det giver ingen mening!
Svaret var så at de havde fået endnu et barn hvor de netop havde valgt prøven fra.
Giver det mening heller? Giver det dit allerede handicappede barn et bedre liv med en bror eller søster som måske er endnu mere handicappet?
(Down's syndrom er altså et psykisk handicap, og nogle gange fysisk også. Selvom der findes mange med et rigtig godt liv, så findes der desværre også nogle som er hårdere ramt og som næsten ikke kan gå eller stå).
Vælger man bevidst ikke at tage prøven for at undgå at stå i situationen om at skulle vælge et barn fra som er 'magen til' det barn man allerede har?
Jeg har diskuteret problemstillingen før med mange, og noget som egentlig gav stof til eftertanke var en jeg kender som selv er adopteret. Han mente at det ville være så svært at vælge et barn fra, ikke for ham selv, men at fortælle hans mor som har prøvet i mere end 10 år at få et barn, at han selv kunne, men at han har valgt et barn fra.
Min mening holder jeg lidt for mig selv, for at gøre det lidt mere objektivt og sætte tanker i gang hos jer som læser med.
Kære Anne-Sofie. Jeg tænker rigtig mange ting om det du skriver - så det sætter tanker igang :). For mig personligt er det et umuligt spørgsmål at svare på, da jeg ikke selv har stået i situationen. Jeg har begge gange fået taget de tests man får tilbudt, og været bevidst om at det ikke bare var hygge-scanning, men rent faktisk havde et formål og potentielt at vi kunne få en besked som ville ændre vores liv. Jeg ville selv altid vælge testene, og håbe at få kompetent vejledning. Jo mere jeg ved, jo bedre kan jeg mærke efter.
SvarSletJeg tror det er en meget svær beslutning at tage, at fravælge et barn - og derfor mener jeg det er vigtigt ikke at dømme andre mennesker. Der kan være så mange årsager til at vælge barnet fra: det kan være ægteskabet skranter og man bevidst eller ubevidst, får et barn for at prøve at rede stumperne. Det kan være at man uanset hvor gerne man ville kunne rumme barnet, gør op med sig selv at det tror man ikke man er i stand til. Det kan helt sikkert opleves som et nederlag. Der kan være mange årsager. Uanset årsagen, så tror jeg på at det er en smerte man bærer med sig videre i livet. Og hvis man oven i købet dømmes af omverdenen, så tror jeg det er virkelig svært. Jeg tror at et liv med et handicappet barn kan være hårdt og slidsomt. Og jeg tror at et liv med et handicappet barn kan være fantastisk livsbekræftende. Jeg har kæmpe stor respekt for de forældre der hver dag kæmper for deres børn.
Mange hilsner,
Mette
Mette skriver det bare så fint, og jeg er meget enig:)
SvarSletVi ville uden tvivl have valgt et barn med Downs til. Men det er naturligvis med baggrund i vores situation som infertile, og fordi jeg har en lillebror med Downs. Ikke alle kan magte opgaven, og jeg har lige stor respekt for de par som vælger det til, som jeg har for de, der vælger det fra - begge valg ændrer dit liv.
Da vi var til nakkefoldsscanning forklarede lægen, at man, hvis nakkefolden viste risiko for Downs, ville foretage en moderkagebiopsi. En sådan biopsi medfører en risiko for abort, hvorfor vi med det samme svarede, at det var vi ikke interesserede i. Hun så meget chokeret ud og sagde, at man jo ikke vidste noget med sikkerhed før efter biopsien, hvorfor det ville godt at lave den, så man ikke valgte barnet fra på et forkert grundlag. Hun formodede helt naturligt, at en barn med Downs ville blive fravalgt. Det synes jeg er så trist. Og jeg synes, det er trist, at folk ikke virker mere oplyste om, at der er grader af Downs - at nogle er meget velfungerende.
Men - som sagt - synes jeg det er en meget individuel og privat afgørelse, som man kun er i stand til at sætte sig ind i, hvis man selv har stået i situationen.
Fedt, at du tager sådan et emne op:)
Jeg har ikke selv set udsendelsen, men jeg synes at det er et modbydeligt spørgsmål at stille forældre som allerede har barnet. (som du også selv skriver. )
SvarSletmen uha Anne-Sofie. Det er bestemt et emne som vi overvejede begge gange jeg var gravid. For scanningen er jo ikke blot en hyggelig scanning og jeg var jo ikke helt ung da jeg fik børn (knap 35 år og 36 år) Jeg har dyb respekt for dem som har handicappet børn (uanset handicap) men måske specielt dem som vælger at få barnet selvom de allerede ved at det vil være handicappet.
Jeg synes det er folks eget valg, men begge gange, var vi enige om at vi ville vælge den hårde beslutning hvis testen viste Down syndrom. Det ville være med tanke på de børn som vi allerede har (min kærestes børn) da jeg tror at det er rigtig hårdt at være søster eller bror til et barn med sådanne handicap.
Da min tidligere læge spurgte om jeg ønskede nakkefoldsscanning, hentydede han til, at han mente at man ikke skulle vælge den, hvis man ønskede barnet uanset hvad. Det er jeg ikke enig med ham i, da testen kan betyde at man trods alt kan nå at forberede sig selv og sine omgivelser inden fødslen.
Jeg tror at det er en meget svær og følsom debat, da det er lidt som tro/religion i Danmark.. Vi vælger hvilken tro vi følger og hvor meget eller hvor lidt vi er troende. og der er ingen der har de direkte facts.. Det er hvad der føles rigtig for den enkelte.
jeg ville vælge det fra hvis jeg vidste det før 3 måneds graviditet ,grunden ja jeg har et barn med autisme og nej jeg ikke aldrig af med ham, men hvis jeg vidste det på forhånd ja så kommer jeg i tvivl ... nu har jeg ham så ville jeg jo aldrig ha valgt ham fra, men hvis jeg ikke kender barnet ,så ja, det er meget hårdt med handikappet barn/børn og det slider på hele familien ...
SvarSletSelvfølgelig ville jeg ikke vælge et barn fra, jeg allerede havde fået. Men vidste jeg det inden, altså, at man får det at vide til nakkefoldsscanningen, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vil barnet have downs syndrom, eller en anden kromosomfejl, ja så ville jeg afbryde graviditeten! Det lyder måske barskt, men som du selv siger så er der rigtig mange dårlige også! (nu betragter jeg også kromosomfejl som et mere eller mindre fysisk handicap! Da mange med downs faktisk har adskillige fysiske problemer med organer og bevægeapperat!)
SvarSletJeg er, på trods/grund af min proffesion (fysioterapeut) ikke gearet til at skulle opforstre et handiappet barn! Jeg mener at at mange måske har et "rosenrødt" billede af det at være forældre, ja familie til et handicappet barn, men at have sådan et barn i familien, jo bevares det kan være berigende, men det kan så, og er også utroligt opslidende og på bekostning af andre ting som "normale" familier foretager sig!