lørdag den 31. august 2013

Fødselsdag

I går fyldte jeg 24 år - det lyder måske ikke af meget, men hold op hvor er det voksent at være 24 år, snart uddannet ingeniør og skal gå på arbejde og alt muligt.

Jeg havde en rigtig dejlig dag, som startede tidligt, til trods for vi ikke har børn som vækker os kl biip, så arbejder min kæreste jo, og i går var ingen undtagelse. Han var endda blevet bedt om at arbejde over - til de var færdige en gang ud på natten, men heldigvis havde de forståelse for at i går ikke lige passede så godt.

Jeg fik et fint lyshus af min kæreste, som du kan se på billedet herunder.
Et lille glimt af vores stue med den nye billedvæg
Der er brød til hævning på sofabordet - sådan er det at have et lille køkken.

Jeg har også fået en ring, som skal laves. Kan I huske den lille perle vi fandt i en musling? Den skal sidde i en fin ring, som jeg har fået i gave. Det glæder jeg mig meget til, men er vildt i tvivl om hvordan den skal se ud!

Dagen gik med oprydning, rengøring, handle ind og lave lækker tapas til mine gæster.
Jeg fik så mange flotte gaver, desværre havde mange synes at de gode gaver på ønskeliste var det samme! Så skal vist ud og have byttet lidt. 

Af min elskede søster fik jeg denne her. Hold op hvor er jeg seriøst forkælet og heldig!
Jeg har også fået endnu et kähler lyshus, nemlig det her
Dem fik jeg 2 af, så skal vist have byttet det til et af de her to


Jeg fik også tegnetusser som jeg glæder mig helt vildt til at lege lidt med - så skal der tegnes zentangles.

Jeg har også fået en rigtig fin kjole, skål og en masse andet (bl.a. tre salatbestik - af den samme slags, selvom jeg intet specifikt havde skrevet på - lidt skægt).
Er så forkælet og heldig og havde den bedste aften med mine søde veninder og venner. 
I morgen kommer familien forbi til kage og boller og hygge.





5 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen, og sikke nogle lækre gaver - det er dejligt at blive forkælet :)

    SvarSlet
  2. Forsinket stort tillykke med fødselsdagen :) Lækre gaver du har fået :)

    SvarSlet
  3. Det lyder til at have været en super god fødselsdag. Tillykke med fødselsdagen i går.

    SvarSlet
  4. Stor tillykke - lækre gaver, især ideen om ringen med perlen, der bliver ført ud i livet, er jeg helt vild med :-) sikke en sød historie den ring kommer til at bære!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!