Noget om at sige farvel

I dag har været første fredag i meget lang tid hvor jeg ikke skulle på arbejde inden skole. Det har været dejligt, men også mærkeligt. Sidste fredag sagde jeg nemlig farvel (eller på gensyn) til mine altid søde og imødekommende kollegaer på mit studiejob. Jeg har været så glad for at arbejde der og altid blevet mødt med et smil og en god snak.

Men sandheden er den at jeg knokler med at færdiggøre mit speciale. Om under 2 måneder skal opgaven ligge der - og om 3 måneder er jeg færdiguddannet.


Det er den underligste, dejligste, mærkeligste følelse. Jeg forlader det trygge studieliv og begiver mig ud i erhvervslivet som civilingeniør. I en alder af 24 år. Det er vist ikke mange som har sådan en titel i så ung en alder.

Selvom det har været en til tider eksamenspresset, hård tid, så har hele processen været lige mig. Fra den sommerdag jeg startede i skole tilbage i 1995 har jeg været glad for det. Glad for at lære, glad for gå i skole og skrive utallige opgaver, løse problemer og gerne kreativt og matematisk.

Nu venter andre nye spændende tider og jeg ved jeg kommer til at elske det mindst lige så meget.

Så hvis du måske synes her er eller bliver stille på bloggen det næste stykke tid, så sidder jeg ved computeren, men jeg skriver løs på min opgave og regner videre.

De smukke blomster fik jeg af arbejdet. De dufter stadig i hele stuen og jeg nyder dem fra mit hjemmekontor hvor jeg har opholdt mig i dag mens regnen slog på ruden.