mandag den 2. september 2013

DIY: Lamineret skilt

Vi bor i en lejlighed fra 1920'erne og derfor er der københavnerbad. Vi har to knager - som er placeret på badeværelsesdøren. Egentlig giver ordet badeværelse god mening for københavnerbad. Det er jo netop et værelse du bader i - ikke et badekar eller brusekabine.

Nå, men for at kunne kende forskel på håndklæderne har jeg lavet små skilte med vores navn, og forleden måtte jeg også lave et til gæster. Derfor får I en kort DIY. De kan jo bruges til alverdens ting!

Du skal bruge:
Et stykke tapet eller fint papir.
Et stykke hvidt alm. papir
Limstift
Saks
Kuglepen
Lamineringslomme og lamineringsmaskine
Hulmaskine
Smalt silkebånd

Klip tapetstykket dobbelt så langt som skiltet skal ende med at være gange bredden.
Lim tapeten og fold den på midten.

Klip et passende stykke af det hvide papir og lim det på midten på den ene side. 
Skriv teksten på.


Put det i lamineringslommen og kør det igennem maskinen. Jeg plejer altid at klippe det til efter og køre det igennem igen hvis det er en ting som ikke fylder hele lommen.

Lav et hul med hulmaskinen og sæt et lille stykke silkebånd i.

Hvis du er rigtig smart så brænder du lige enderne af silkebåndet - så trevler det ikke!





1 kommentar:

Skriv gerne en lille kommentar - så jeg ved du læser med - det gør mig glad!